torsdag den 31. marts 2016

What?!?

Natur kan også være ..... sjovt?!?

I går læste jeg en artikel om, hvordan man brugte brændenælder til at helbrede psykiatriske patienter. Da jeg så ville finde den igen for at linke til den, var den væk. (Eller jeg kunne ihvertfald ikke finde den) Derfor skrev jeg på google: Brændenælde + tortur😳 DON'T TRY THIS AT HOME!

onsdag den 30. marts 2016

Vi høster...

Stor succes på biotopen i dag! Både dyr og planter fandt vi😜

Brændenælden tog vi lidt med hjem af - og så er det meningen at vi skal forsøge os med nogle boller.

Jeg tror, at det er liden brændenælde vi har fundet. Urtica Urens
På nettet læste jeg om flere af brændenældernes egenskaber - bl.a. som fyld i brød og pandekagedej.
I 1800-tallet mente, at psykiatriske patienter kunne helbredes ved at blive pisket med brændenælder.

Kilde: Google

Succesen fortsætter (Flere dyr)

I dag var vi nede for at kigge til vores kartoffelfælde - og vi var heldige! 3 nye dyr!

Drengene syntes det var sjovt at "pakke op" og se, hvad fælden gemte. Vi lagde den tilbage - og så tjekker vi igen i morgen.

Det første dyr fik jeg desværre ikke et særligt godt billede af - det var en bænkebider, der gerne ville frem i verden, så den kravlede ud over kanten på kartoflen og forsvandt i græsset.


I fælden var der også 3 små snegle - 2 sorte og en brun.

Emil havde en del sjov med at forsøge at sætte sneglene fra fælden og ned i vores fangstbøtte. De sad fast på fingrene - præcis som en bussemand blev vi enige om.
Jeg regner med, at den brune er en iberisk skovsnegl - en dræbersnegl. Jeg har læst lidt om den og kan forstå, at problemet med sneglen er 2-delt.
  1. Den iberiske skovsnegl kan udrydde køkken- og prydhaver fuldstændigt.
  2. Den iberiske skovsnegl har potentiale til at forrykke balancen i vore økosystemer blandt andet ved at fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl. 
I dette tilfælde fandt vi 2 sorte og en iberisk skovsnegl - så lige dér vandt de sorte😁

Det er en såkaldt invasiv art, der ønskes at bekæmpes eller holdes nede for at værne om den biologiske mangfoldighed. (Naturstyrelsen)

På naturstyrelsens hjemmeside fandt jeg også en sneglenøgle - en masse spørgsmål man skal svare enten ja eller nej på  - og så afgør websiden, om det er en iberisk skovsnegl man har fundet. Jeg forsøgte - bare for sjov - men jeg var absolut ikke tæt nok på sneglene (eller insisterende nok) 😱til at se, hvilke særlige kendetegn de havde.

Jeg læste også lidt om den sorte skovsnegl:



Kilder:
Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Bænkebidere
Naturstyrelsen: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/bloeddyr/snegle/iberisk-skovsnegl/
Danmarks fugle og natur: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2759


søndag den 27. marts 2016

...tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter i uderummet

Vi har været på Kobakken i Middelfart.  Alle børnene tog del i arbejdet med at samle små grene og kviste ind så vi kunne lave et bål- Vi så på dådyr og hyggede os med at løbe op og trille ned af de stejle bakker. Også selvom der var dådyrlort rundt omkring. DET krævede lige lidt overtalelse!




Hvert barn fik en 4 liters frysepose og vi hjalp hinanden med at putte, mel, vand, salt, tørgær, olie og oregano eller kanel derned. Bagefter gik vi og masserede på poserne indtil der samlede sig en fin dej i bunden. Vi bandt knude i toppen af posen og bar den på maven i en halv times tid. Vi fik en masse gode snakke om, at dejen hæver i varmen. Nogle (med de mindste børn) handlede om, at det var ligesom at have en baby på maven og andre mere om, hvad det er der gør, at dej hæver.



De tanker jeg havde gjort mig inden vi tog i skoven handlede meget om, hvad vi kunne foretage os  med en børneflok med stor aldersspredning. Hvilke aktiviteter synes både 3-årige og 11-årige er sjove? At lave noget spiseligt tager som regel point - så vi besluttede at lave "mave-brød" og riste pølser. Arbejdet med at lave bålet var vi som sagt alle en del af - børnene bidrog alle med noget. Den ældste byggede bålet op, administrerede tændstikkerne og den yngste slæbte pinde i alle afskygninger til. Derimellem var der en, der snittede pølsepindene. Et par stykker af børnene har udfordringer i forhold til at røre ved ukendte materialer - så for nogle var det en overvindelse at massere dejen i posen. Det viste sig dog at være overkommeligt - og glæden ved at fremstille noget var stor. 

1. - og 2. plante fundet!

Yeah! Endelig var der noget på min biotop et havefjendskt menneske som jeg kunne genkende!

Skvalderkål!

Alle glade haveejeres skræk - og så er den spiselig. Vi skal ihvertfald samle nogle sammen vi kan bruge i boller. I gammel tid brugte man dem i stuvninger, supper og kålretter. Vi skal i gang med at eksperimentere herhjemme - hvis ellers manden kan overleve det...

Den anden plante - jeg TROR det er pil - men jeg kan ikke rigtig blive klog på det. Vi har sat dem i vand derhjemme og så ser vi om de springer ud og hjælper os med at afgøre det. 


Update:29/3 2016
Se, så fin den er blevet! Billedet er taget lige inden Mads smed den ud - der må være pollen i den! 😑



Jeg har været ved at læse lidt om pil - og jeg tror det er noget vi skal forsøge os med på arbejdet - ihvertfald som jeg læser det, så er det ret taknemmeligt at få pil til at gro. Jeg synes det kunne være sjovt at prøve om vi kan lave en lille iglo af pil et sted i vores have. Jeg skal have læst nærmere op og lige have tænkt nogle flere pædagogiske tanker om det.

Kilde: Wikipedia
https://da.wikipedia.org/wiki/Pile-sl%C3%A6gten

fredag den 25. marts 2016

Natur, natur og atter natur!

Der er vist gået lidt rigeligt natur i den herhjemme... Ihvertfald, hvis man spørger min mand. Da vi var ved stranden i dag, opfordrede jeg vores drenge til at smage på vandet i et vandløb for at afgøre om det var ferskvand. Uuuuha - det var ikke nogen god ide, ifølge Mads. Der ku' jo både være sprøjtegifte, kolibakterier og jeg ved ikke hvad i det vand! Han lod tydeligt skinne igennem, at det var det rene held at drengene nu er blevet 7 år - og at han gerne så at jeg tænkte mig lidt mere om en anden gang...

Da vi kom hjem og skulle på tur til biotopen kiggede han mig i øjnene og sagde:
  • Frøer er ikke farlige at røre ved - men la' vær' med at spise dem. 
  • I skal ikke drikke vandet - der er sikkert rotter i. 
  • Og - hvis I finder nogle svampe, skal I ikke spise dem!
Så lærte jeg det! 
//Carina

torsdag den 24. marts 2016

Første dyr fundet!

Sørme om ikke vi var heldige at finde dyr allerede ved vores første besøg på biotopen. Jeg fjernede et par store sten og holdt en gennemsigtig beholder klar. Ret hurtigt så vi, at der var liv! Wow! Vi tog de små dyr med hjem og var spændte på hvad vi havde fanget.
Åh - det er svært at fotografere de små kravl.
Men - værsågod! Hils på:
                          "Ferskvandstangloppen"
Vi brugte lidt tid på at kigge på dem som de tussede rundt der i "akvariet", hvorefter vi gik ned til vandløbet og satte dem tilbage igen.



Den her tegning er lånt fra nettet - så er det lidt nemmere at se, hvorfor jeg troede det var en slags reje


Ferskvandstangloppe - Gammarus pulex - Gamarus shrimp Update 25/3 2016: Vi fandt ferskvandstanglopper igen - denne gang var det tydeligt at de hang sammen - præcis som vi læste om. Hannen rider på hunnen i lang tid, fordi den kun kan befrugte æggene i rugeposen lige efter hun har skiftet hud.

Biotopen er fundet!



 Hele familien på tur til vandløbet - biotopen er fundet! Nærmest i baghaven har vi det her fine vandløb - drengene har brugt SÅ meget tid dernede de sidste somre. No wonder! Der er så hyggeligt - og vand virker altså dragende på vores børn... Måske ikke bare på vores - men de fleste børn?!?
Det er vel næsten terapeutisk at sende små pinde afsted med strømmen, eller lade fingrene glide igennem vandet... Bygge dæmninger og se hvilke veje vandet finder.

//Carina

lørdag den 19. marts 2016

Så er vi i gang!!!

Åhh - jeg bli'r da kun en anelse forvirret over alle de informationer...
Der er virkelig mange ting at tage stilling til - biotop, dyrehold, plantehold... Hvad skal jeg da vælge?
Jeg, som troede, at vi skulle bygge huler og lave mad over bål... 😂

//Carina