onsdag den 6. april 2016

Nye dyr

Forleden da vi var på biotopen, glemte vi vores lille skovl dernede. Og - vupti om ikke, der sad en lille larve af en slags på den, da vi hentede den i dag! Man kunne jo spørge sig selv om vi havde gang i noget farvelokning (skovlen var rød) - men det var vist mere held end forstand!

Så er det bare lige det der med at finde ud af, hvad vi har fanget...

Det her billede af en kyststængelugle er det jeg kan finde, der ligner vores fangst mest. Det er en natsværmer - og den er herreklam😱 Jeg får kuldegysninger bare ved tanken!

 Fy for den lede rødbede!!!



Det her er en kuglebænkebider - spændende for ungerne at se, hvordan den ruller sig sammen til en fin lille kugle, bare vi rører forsigtigt ved den. Det gør den for at holde på fugten har jeg læst. Bænkebideren er et krebsdyr, der er gået på land. Den har stadig brug for masser af fugt for at trives. Derfor bor den tit i skove og er mest aktiv om natten. Kuglebænkebideren er dog det dyr, der kan bo "mest tørt" - netop fordi den kan rulle sig sammen og dermed ikke mister så meget fugt.

Kilde: Skoven i skolen
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A6nkebider


Se, hvad en af kartoffelfælderne fangede: En stribet bænkebider  (Philoscia muscorum) jeg synes den er SÅ fin!

 

 Da vi gav os til at grave, stødte vi hurtigt på sådan en fætter. Regnormen. 




En dag Emil gik nede i bækken, fandt han dette sneglehus. Jeg aner simpelthen ikke om der har levet en snegl i huset, nede i vandet - eller om det tilfældigvis er røget derned. Det må jeg lige arbejde lidt mere i...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar